Zakynthos Grækenland

Mandag den 26. september - mandag den 3. oktober 2022

Yoga Retreat på smukke Zakynthos

Zakynthos er en fantastisk hyggelig græsk ø fuld af varme og gæstfrie folk. På denne tur går vi efter en autentisk oplevelse og derfor har vi valgt et meget hyggeligt familiedrevet hotel lige udenfor byen Alykanas og som ligger meget tæt på en stille og rolig strand. Som noget nyt har vi også inkluderet cykler til alle deltagere, så man let kan komme rundt både til by og strand (alt ligger dog i gåafstand).


unnamed (2)

Vi bliver budt velkommen af værterne Eleni og Dionysios, et sødt lokalt par, der ejer Castello & Eleni's, hvor vi skal bo. Det familiedrevne hotel er ideelt beliggende, stille og roligt mellem vinmarker med sandstranden ikke langt væk. Den lille landsby Alykanas ligger kun få minutter væk og byder på butikker, supermarked, hæveautomat, barer og tavernaer. Alt er i gåafstand, men du kan også tage en af de gratis cykler.

Vores gruppe vil indtage de fleste af værelserne, og vi vil have næsten hele stedet for os selv, en privat pool med nok liggestole og parasoller, en bar til kaffe og cocktails og en frisk grøn græsplæne til vores yogasessioner.
Nyd den ærlige græske gæstfrihed og føl dig velkommen som en del af Elenis familie.

unnamed (3)
billede_stor_19016

Forplejning

Morgenmad og aftensmad er inkluderet i rejsens pris og det er muligt at få mad til enhver præference. Frokost kan man nyde på en af cafeerne ved stranden eller evt. tage ind til Alykanas og spise der. Der er masser af muligheder.

Program

Yoga er jo omdrejningspunktet på denne rejse. Din yogalærer, Henriette, sørger for at skabe rum til forkælelse, fordybelse & nærvær, hvor der er plads til alle uanset erfaring.

Fokus er på både Yin & Yang og der tilbydes 4 timers yoga hver dag (mindre på ankomst- og hjemrejsedage).

Vi starter morgenen med blid Hatha Yoga som er bestående af dynamiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation, hvor du opnår styrke, balance, smidighed samt ny energi. Ud over fysisk yoga giver meditations-, åndedræts- og afspændingsøvelser dig mulighed for at komme helt ind i dig selv.

Inden aftensmaden afslutter vi med Yin Yoga, hvor vi arbejder i dybden. Vi skaber energiflow samt løsner op for dybe spændinger og blokeringer der har lagret sig i kroppen.
Vi sætter dagens tempo ned med den langsomme, fordybende og beroligende Yin Yoga.

Udover Yoga, dejlig lokal mad og smukke Zakynthos er dette en tur hvor der vil være rigeligt tid til at finde ro og til at være i nuet, imens vi nyder de smukke solnedgange og den dejlige varme.

Din underviser 

Jeg, Henriette Lind, er uddannet både Hatha og Yinyogalærer samt Life & Business Coach. 

Jeg tager løbende kurser i Yoga, Meditation og åndedrætsteknikker. 

Jeg har undervist Yoga i mange år samt haft enesessioner både i Yoga og coaching. 

Du kan læse mere om mig her: 

https://www.beringtravel.com/da/om-bering-travel/henriette-lind/


web-some-197655 (1)

Vil du booke din plads så klik på linket her:

https://www.beringtravel.com/da/yogaferie/yin-yoga-retreat-zakynthos

Tusind tak! Vi vender tilbage hurtigst muligt.